Hvad er Affiliate Markedsføring?
Affiliate Markedsføring er en kampagnetype hvor du som annoncør, som udgangspunkt kun betaler for den respons Affiliate Netværket leverer. Affiliate aftalen kendetegnes ved, at du har aftalt kun at betale for bestemte handlinger på dit website. Typisk en online booking, bestilling af materiale, tilmelding til nyhedsbrev, et "ring mig op" lead eller et salg i webshoppen
Aftalen går altså ud på, at de lave enhedspriser du normalt betaler per eksponering ved CPM kampagner eller per klik ved CPC kampagner, flyttes til en højere enhedspris per gennemført handling når en internetbruger via affiliate samarbejdspartnerens "gratis" trafik, efterfølgende udfører en handling på dit website.
Affiliate markedsføring er stadig en ny annonce-disciplin for mange virksomheder og sikkert også for dig. I Danmark bliver affiliate markedsføring mere og mere almindeligt, og er ofte en del af de markedsføringsaktiviteter der planlægges. Og det er der i princippet god mening med, affiliate markedsføring kan være en billigere måde at opnå resultater på, end ved traditionel online markedsføring hvor du som annoncør oftest har risikoen for at dine kampagner performer godt, i form af konverteringer og salg.
Ved at indgå aftaler med Affiliate Netværk rykker du som udgangspunkt den økonomiske risiko over på affiliate netværket´s og mediernes side, fordi du kun skal betale når dine affiliate samarbejdspartnere leverer resultater i form af kunder, leads og salg.
Hvordan kommer du i gang med affiliate markedsføring?
Affiliate markedsføring er en forholdsvis nem kampagne-type at komme i gang med. Det findes rigtig mange netværk, og ligesom alle andre medier der skal sælge deres annoncepladser til nye annoncører, så er deres sælgere oftest genetisk opbygget på den måde, at der skal lukkes salg hver dag og igangsættes nye kampagner hele tiden, de venter altså på og få lov til at "sælge vare" for nye annoncører. Forskellen fra almindelig annoncering og affiliate annoncering er, at risikoen for dig som annoncør som udgangspunkt ikke er til stede. Men du skal dog alligevel være opmærksom på at affiliate markedet har andre og mere alvorlige udfordringer end "dårlige konverteringsrater" som du normalt kender fra de traditionelle medier.
Men, da beslutningen-processen om at "købe" sine kunder er væsentlig kortere end at købe "dyre" eksponerings-kampagner og sponsorater uden "leverings-garanti", så bliver affiliate aftaler og affiliate netværk hurtigt en attraktiv tanke for mange annoncører. Og det er det sikkert også for dig allerede nu.
Når du har besluttet dig for at Affiliate Markedsføring skal være en del af din online annoncering, skal du kontakte de mange netværk og lave aftaler med dem.
Gratis Affiliate Guide
Vi har lavet en gratis aftale-guide til hvordan du som affiliate annoncør kommer sikkert i gang med affiliate markedsføring, undgår snyd, betaling for samme salg til flere netværk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag affiliate guiden gratis. klik her
Læs mere om affiliate de-duplication klik her

